torsdag den 22. oktober 2015

Vel ankommet til Tocumwal


Jørgen skriver. Torsdag d. 22. oktober 2015, formiddag dansk tid:



Turen til Melbourne gik fint. Jeg landede lørdag aften, hvor Roger Druce hentede mig.

Fine cumulus over nordvest AustralienD


Dagen efter kørte vi til Bacchus March, hvor jeg hjalp lidt med Rogers projekt med transportvogn mm til klubbens DG-1000.

Mandag tog jeg tog/bus til Tocumwal, hvor Kevin hentede mig.
Kevin ser frisk ud. Han mangler muskelstyrke, men træner flittigt. Valda har det også fint.

Bil og fly har stået fint i den gamle hangar.







Der kommer 3 latterfugle på deres terrasse. Den, der er nærbilleder af, er hannen, som er ret tam. Hunnen har mad i munden til ungen.




























Jeg har gjort fly og trailer klar til at køre til Bacchus March på lørdag. Jeg kører forbi Corowa med faldskærme til ompakning.

I Bacchus March er der kursus på søndag. Herefter står den på arbejde med at lave modifikationer samt skifte køler på VBJ. Der skal også laves årligt syn, en 8 siders smørrebrøds liste at gennemgå.

Og så vil jeg glæde mig til at Birgitte kommer





fredag den 2. oktober 2015

Nu er det allerede ved at være tid igen ..............

Birgitte skriver:




til, at vi flytter til Tocumwal for vinteren.

Vi kører til Frederikssund torsdag d. 15. oktober, og Jørgen flyver til Melbourne via Bangkok fredag d. 16. oktober (2 dage før min 60 års fødselsdag!). Jeg forventer at rejse ud en uges tid senere. Så kan jeg gøre haven vinterklar, imens Jørgen gør Julie sommerklar.

Vi får besøg af Carl og Christel fra Tyskland. Carl vil gerne flyve lidt Arcus med os, og Christel vil gerne spille golf. Og det går jo fint hånd i hånd i Tocumwal, hvor der er anlagt en 2 x 18 hullers golfbane i "et hjørne" af den oprindelige, militære flyveplads. De forventer at være hos os i november og december.

Desværre får Rasmus og Monika ikke tid til at komme ud til os, men Niels Ebbe Gjørup har meldt sin ankomst d. 4. januar.

Derudover har jeg inviteret Susanne fra ØSF på tur i Julie, så hun flyver sammen med mig i en uges tid, når Niels Ebbe er taget hjem. Så håber vi, at vi kan få lavet lidt to-sædet kvinderekorder.

Det andet mål vi har i år er at flyve en 1000 km sammen. Det har vi stadig til
gode.

Vi glæder os rigtig meget til denne sæson, som jo nok vil blive lidt anderledes end de andre, nu da vi skal flyve med andre piloter også. Det bliver rigtig spændende, og vi glæder os til at dele vores oplevelser med vores gæster.





Flyvedag, FFFs Venner. August 2015. Jørgen flyver 2G med sin svigermor


Internet er jo frygtelig dyrt i vores del af Australien, men vi skal gøre, hvad vi kan, for at holde jer opdateret på tekst og billeder.