torsdag den 7. januar 2016

God slutning på 2015 og god start på 2016

Birgitte skriver. Torsdag d. 7. januar 2016






Jørgen og jeg sluttede året 2015 med en god flyvetur. Hillston retur. 536 km. I får lige et indtryk af Jørgens udsigt fra bagsædet









Der var 8/8 cirrus på hele turen, men det forhindrede ikke termik. Solen står så højt herude, at den skinner nogenlunde uhindret igennem skylaget.


Om aftenen havde vi fælles-spisning i hangaren med mange forskellige nationaliteter







Jørgen og jeg introducerede den danske version af "pakkeleg". Det var meget underholdende


























Efter middagen overrakte vi en gave til flyveklubben. Ingo virkede lidt betænkelig, da han skulle åbne pakken, for Jørgen talte noget om "varme sokker", og pakken var meget let






Vi har købt et par brugte Becker radioer i Tyskland

Desværre var de ikke nået frem til nytårsaften, så Ingo måtte nøjes med et billede af dem




I mandags måtte vi vinke på gensyn til Karl og Christel. 

Karl og Christel har været her siden midten af november, og vi har virkelig nydt at være sammen med dem. Jørgen og Karl har fløjet nogle gode ture sammen i Julie, og Christel har haft god tid til at spille golf. Desværre var vi meget plaget af fluer i samme periode. Det tog vist lidt af glæden fra Christel.


Karl og Christel sammen med deres værter - John og Valda. Og hunden Lotti

Til gengæld har vi sagt velkommen til Niels Ebbe Gjørup. Niels Ebbe vil flyve i Julie sammen med Jørgen i denne uge. I næste uge flyver han i Jens Christian Pedersens Discus 2, som Simon fløj i til Junior-VM i Narromine




Niels Ebbe til briefing sammen med Jørgen

I går, onsdag, fløj Niels Ebbe sin første tur i Australien og samtidigt sin første tur i Arcus. Jeg havde igen, igen glemt kameraet, da de landede, men jeg håber at kunne bringe et par billeder i næste blog.

Der har været kraftigt regnvejr i nærheden af vores område de seneste dage. Heldigvis har det holdt sig øst for os, så vi har ikke været så berørt af det. Men nogle hundrede kilometer herfra er der faldet op til 200 mm regn på få dage, og man har været bange for, at der skulle komme krokodiller ind i byerne. Det er helt vildt. Men som sagt er vi sikre her

I får lige en vejrudsigt:

http://www.weatherzone.com.au/nsw/riverina/tocumwal

Og hvis nogen er interesseret i at følge med i OLC'en (en verdens omspændende svæveflyvekonkurrence) får I linket:

http://www.onlinecontest.org/olc-2.0/gliding/daily.html?st=olc&rt=olc&df=&sp=2016&c=AU&sc=


Mange hilsener

Birgitte og Jørgen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar