tirsdag den 12. januar 2016

Pyha, hvor vi sveder!

Birgitte skriver. Tirsdag d. 12. januar 2016


Niels Ebbe og Jørgen gør klar til start


Niels Ebbe var i forsædet på Julie i sidste uge, og han har fået nogle gode flyvninger. Han er blevet introduceret til pladsen, klubben og arealet i en radius på over 300 km fra Tocumwal, så han er godt rustet til sine flyvninger i Discus 2'eren, AG








Julie, take off

Roger Druce og Neill Burns er kommet til Tocumwal



Og så er der kommet endnu en Arcus M på pladsen. Roger Druce og Neill Burns ankom for et par dage siden. De forventer at flyve herfra indtil begyndelsen af marts. Vi glæder os til deres selskab









Ingo Renner er inviteret i bagsædet på en australsk ASH-25, så han er taget til Benalla, hvor han deltager i de australske mesterskaber, som samtidig er fortræning til det næste VM, som afholdes i Benalla i perioden 1.-21. januar 2017

Link til konkurrencen: http://www.soaringspot.com/en_gb/54th-australian-nationals-ozglide-benalla-gld-2016/



Judy afholder briefing

 Niels Ebbe er kommet godt i gang med sine flyvninger i AG. Den første flyvedag fløj han 430 km, og i går havde både han og vi udskrevet en ud-hjem til Hillston på lidt over 500 km.

Der var forecastet 40 grader, og det lovede godt for termikken. Der var også gode bobler, og vi kunne komme i 4400 meter, hvor det frøs 3 grader. Lidt koldt om tæerne, men bedre end at svede nede på jorden.

Desværre kom der en svag koldfront ind fra vest, som betød, at vi havde overskyet vest for os, og vi kunne se, at det regnede. Vi opgav derfor at fortsætte helt til Hillston, men valgte at flyve mod øst - ud i solen.

Koldfronten nærmere sig, og klokken 16.30 blev vi enige om at vende næsen hjemad - ind under skydækket, hvor der dog stadig var termik.

På et tidspunkt kom vi i meget urolig luft, og med 180 km/t røg vi i synk på 9 m/sec., så det meste af vores overskudshøjde på 1000 meter forsvandt på et øjeblik.

Heldigvis kunne vi se støv, som blev hvirvlet til vejrs, og selvom det måske ikke var nødvendigt, kunne Jørgen ikke lade være med lige at skulle tage nogle omgange. Det steg op til 7 m/sec!

Niels Ebbe var fortsat længere mod nord end os, men han vendte også om inden Hillston.

I dag holder Jørgen jeg hviledag. Vejrudsigten for dagen var god, og Niels Ebbe forsøger sig med en 750 km FAI trekant. Men desværre var termikken svag tidligt på dagen, så jeg tror, at han må forsøge igen i morgen.

Vi har hedebølge i øjeblikket, og vi forventer 43 grader i morgen og endnu en god flyvedag



Niels Ebbe efter en fin flyvetur i AG - skyggerne er blevet lange!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar